Mælkebønder fanget i ond cirkel

For meget mælk, storpolitik, et stille kinesisk marked og høje krav presser de danske mælkeproducenter urimeligt hårdt

0
2071

“Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt”. Sådan lyder Murphys Lov, og noget i den retning må de danske mælkebønder føle i øjeblikket, hvor prisen på en liter mælk i køledisken er det halve af, hvad en flaske med en halv liter kildevand af tvivlsom oprindelse koster. Mælkeproducenterne er fanget i en ond cirkel, hvor en lang række af uheldige omstændigheder betyder, at dækningsbidraget pr. ko er faldet til det halve i forhold til 2014, og hvor mælkeprisen stort set er den samme som for 25 år siden.
– De danske mælkeproducenter har længe ønsket at være fri for kvoter og få lov at producere på markedsvilkår. Derfor var der også glæde, at da mælkekvoterne forsvandt i EU, og mange landmænd skruede op for produktionen, satte flere køer ind i staldene, samtidig med at de hævede kvalitet. Men kombinationen af endnu mere mælk på markedet, storpolitiske uoverensstemmelser med Rusland, et tilbageholdende kinesisk marked hvor kineserne bruger af lagrene og dermed øget pres på Europa har presset prisen på mælk voldsomt ned, forklarer formanden for Agri Nord, Carl Chr. Pedersen.

Slagvare

– Når prisen på en liter mælk bruges af supermarkederne som slagvare, for at lokke kunderne indenfor, så sættes forholdet mellem udbud og efterspørgsel ud af balance. Når danske mælkeproducenter pålægges miljøkrav og klimakrav, som konkurrenterne i de øvrige lande slet ikke er nået til endnu, så er vilkårene for at producere mælk af meget høj kvalitet meget, meget svære, påpeger landboforeningen.

Tænke kreativt

– De fleste har investeret for at imødegå danske miljøkrav. Samtidig er det vigtigt at fastholde eller endda højne kvaliteten. Den ekstremt høje kvalitet, som dansk mælk og mælkeprodukter er kendt på, må vi for alt i verden ikke give køb på. Men det er vigtigt, at vi får produktionen til at passe med forbruget, og hvis de kendte forbrugere ikke kan aftage den mælk, der bliver produceret, må branchen tænke kreativt og eksempelvis kigge på nye markeder, mener Carl Chr. Pedersen, der tilføjer, at det politisk er tid til at kigge på nogle af de afgifter, som pålægges landbruget herunder mælkeproduktionen.

– Jeg oplever allerede, at branchen med Landbrug & Fødevarer i spidsen er meget aktive i forhold til at opdyrke nye markeder. For den enkelte landmand er der ikke andet at gøre end at fokusere på sin bedrift og få mest muligt ud af produktionen. De knokler virkelig ude på bedrifterne og yder en arbejdsindsats ud over det sædvandlige for at få enderne til at nå sammen, siger Agri Nords formand.

Dundrende lussing

– Vestens uoverensstemmelser med Rusland har de danske landmænd ingen indflydelse på. Alligevel har vi fået en dundrende lussing, som vi ikke har fortjent, siger han og understreger vigtigheden af, at prisen på mælk stiger igen.
Og det håb bakkes han op i af koncernfinansdirektør hos Arla, Frederik Lotz, der mener, at der på mellemlang sigt er grund til optimisme. Overfor LandbrugsAvisen har han fornyligt udtrykt forsigtig optimisme og konstateret, at alt tyder på, at priserne nok skal komme op igen, og forhåbentligt markant op. Han understreger dog, at det kan tage nogen tid og erkender, at situationen for mange landmænd – og dermed Arlas ejere – er rigtig skidt. Frederik Lotz sætter sin lid til, at priserne vil stige, når kineserne har gnavet sig igennem deres betydelige lagre.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here