Dyrlægen er med til at give merværdi i stalden

Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste er landsdækkende, og de 45 dyrlæger rådgiver om meget mere end blot sundhed

0
2082

For mange af de 1600 landmænd rundt om i Danmark, der ejer Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste, er de 45 dyrlæger ikke kun den fagperson, der kommer ud i stalden når dyrene er syge. For dem er dyrlægen også rådgiver og sparringspartner på en lang række andre områder.
– Tit kommer vi ud til landmanden sammen med andre faglige rådgivere fra f.eks landboforeningen, hvor vi i fællesskab sætter mål fremadrettet, således at vi skaber en positiv synergi. Men i andre tilfælde er vi den primære rådgiver i stalden. Så udover at vi naturligvis skal have fuldstændigt styr på den nyeste udvikling og viden om vores fag, giver vi også råd om en lang række andre facetter af landbruget, som ganske vist også tit har med sundhed i stalden at gøre i den sidste ende, forklarer svinedyrlæge hos LVK, Annette Bech, der er en af de 12 dyrlæge i landets nordlige region.

STØRSTE DYRLÆGEPRAKSIS
LVK er Danmarks største dyrlægepraksis for produktionsdyr. Foreningen blev oprettet i 1972 og de 45 ansatte dyrlæger dækker kvæg, svin, fjerkræ og mink. LVK er ejet af 1657 landmænd og dækker hele Danmark. I bestyrelsen sidder både ejerne – landmændene – og LVKs chefdyrlæger.
De 45 dyrlæger er delt op i faglige teams, som mødes mindst en gang om måneden, hvor de udveksler erfaringer og sparrer med hinanden. Tit er også flere af landbrugets interessenter som eksempelvis foderstofvirksomheder, landboforeninger eller medicinalfirmaer inviteret.
LVKs hovedkontor ligger i Hobro, hvor alle dyrlæger samles 6-8 gange om året, og hvor både administration og laboratorium placeret.
– Som regel er vi flere dyrlæger tilknyttet den samme besætning, således at vi jævnligt får nye øjne på besætningen. Det er en ordning, som landmændene er rigtigt glade for, fortæller Annette Bech.

EN RÆKKE EMNER
– Udover det strengt dyrlæge-faglige taler vi med landmændene om en række emner. Det kan være velfærd i stalden, ventilation, ammesøer, foder og klima, men det kan også være ledelse og produktionsøkonomi – altså den egentlige drift af landbruget – kommunikation med medarbejderne og oplæring af ansatte. Mange landmænd har udenlandske medarbejdere ansat i stalden, og hvis de ikke er lært grundigt op, eller hvis kommunikationen som følge af sprogbarrierer ikke fungerer, så risikerer landmanden, at den daglige drift ikke fungerer optimalt. Det vil i den sidste ende gå ud over sundheden og dermed indtjeningen. De fleste landmænd er jo virkelig dygtige til at være landmænd, men det kan være en stor udfordring, når bedriften vokser, og der pludselig er mange ansatte, påpeger dyrlægen.
Der drøftes naturligvis også medicinforbrug og vacciner med kunderne.
– De danske svineavlere er faktisk blandt dem i Europa, der bruger mindst medicin i stalden, og det kan vi være stolte af. På det papirløse LVK LandmandsWeb kan landmanden logge ind og følge med i, hvordan medicinforbruget på hans egen bedrift ligger i forhold til gult kort grænsen. Samtidig kan vi på vores laboratorium i Hobro lynhurtigt konstatere, om medicinen rent faktisk virker, fortæller Annette Bech.
LVK har egen vagttjeneste, hvor medlemmerne døgnet rundt kan få kontakt med en dyrlæge. Ofte foregår kommunikationen dog direkte med den dyrlæge, der kommer fast i besætningen.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here