På vej mod det førerløse markarbejde

På nogle fronter har de store landbrugsmaskiner allerede overhalet de dyreste og mest avancerede personbiler

0
2178

Udenfor trisser en mower rundt på det store græsareal ved maskinforretningen J. Hundahl i udkanten af Thisted. Formentlig kunne maskinhandler Erik Hundahl havde slået græsset hurtigere, men for ham er det ikke vigtigt, hvor længe moweren er om at klare jobbet. For ham er det vigtigt, at han i stedet kan koncentrere sig om andre opgaver.
– Når en robotplæneklipper indenfor have- og parkområdet kan løse en opgave førerløst, så kan man også indenfor landbruget. Vi er så småt på vej, og ruten til den førerløse maskine eller traktor er allerede stukket ud, mener Erik Hundahl, der sammen med broderen Søren er anden generation i familievirksomheden med 65 medarbejdere og afdelinger i Thisted og Skive. Erik Hundahl repræsenterer desuden Region Nord i Dansk Maskinhandlerforenings bestyrelse.

GPS

– I dag sælger vi praktisk talt ingen store traktorer uden en avanceret GPS-modtager, og i over halvdelen af de mejetærskere, vi sælger, er der også monteret GPS. Med en GPS i førerhuset kan landmanden arbejde med en nøjagtighed på helt ned til 2,5 centimeter, og det betyder utroligt meget, hvis han eksempelvis kører en mejetærsker med et 40 fods skærebord – der er altså langt fra den ene ende til den anden, og det kan være vanskeligt at se alt. GPS’en kan overtage styringen og kan med tre forskellige hastighedsstyringer, som man kender fra en cruisekontrol i en personbil, køre med præcis den hastighed, der er mest optimal i forhold til opgaven, forklarer Erik Hundahl.

Optagelse

– Med en GPS kan landmanden optage sin mark, så at sige. Første gang, han gennemkører marken, kan han optage sekvensen og lægge en lang række parametre ind i GPS’en. I alt kan modtageren håndtere op til 24 kommandoer. Det betyder, at næste gang, han skal arbejde på præcis det markstykke, så ligger hele turen og alle kommandoerne klar, og GPS’en overtager praktisk talt styringen, mens føreren kan koncentrere sig om at observere og løse andre gøremål i forhold til opgaven. På den måde er vi ikke blot tæt ved den førerløse maskine, men vi får også et mere optimalt markarbejde, fordi føreren kan koncentrere sig om de små detaljer, der betyder forskellen.

Mindre, førerløse traktorer

– I dag er det allerede muligt for nogle maskiner at tale sammen via avanceret teknologi, og jeg tror, at vi snart vil se eksempelvis en førerløs diskharve, som følger efter mejetærskeren, således at store dele af høstarbejdet færdiggøres på én gang. Vi vil se mindre, førerløse traktorer i marken. De vil ikke have så mange muskler, som de helt store traktorer, men som med moweren er det lidt ligegyldigt, om det varer seks eller otte timer at løse opgaven, for dels sparer landmanden brændstof med en mindre traktor, dels bliver der færre trykskader i marken og endelig sparer han arbejdsløn, påpeger Erik Hundahl.
– Det er klart, at hvis opgaven nødvendigvis skal løses indenfor en given tid, så vil vi formentlig stadig se en traktor med fører bag rattet, og selv om vi på nogle områder kan konstatere, at det kan være vanskeligt at rekruttere arbejdskraft til landbruget, så kunne jeg forestille mig, at netop ny teknologi i landbrugsmaskinerne, vil kunne være med til at tiltrække unge til markarbejdet. Da jeg gik i skole, var der altid masser af børn, som kom fra landet. Sådan er det ikke i dag, så derfor skal vi gøre andre interesseret i at arbejde i landbruget. Store og spændende maskiner kunne være en af vejene, mener maskinhandleren.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here