Burmesisk flygtning netop ansat hos svineproducent

Nordjyske landbrug åbner stalddøren og tilbyder dermed at tage et medansvar for den store flygtningestrøm

0
1853

Flygtninge, der får asyl i Danmark skal hurtigst muligt integreres i det danske samfund. Derfor skal de hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet blandt danskere, hvor der er bedst mulighed for at lære sproget.
– Dansk landbrug tager naturligvis et medansvar for integrationen, og derfor har vi også åbnet stalddøren og tilbudt, at flygtninge kan komme hos os og få de første erhvervserfaringer i Danmark, forklarer næstformand i LandboNord, Torben Farum, der i foråret havde besøg af 20 flygtninge, som oplevede dagligdagen i dansk svineproduktion. Flygtningene kom fra Syren og Eritrea, og mange viste efterfølgende interesse for at arbejde på et landbrug.

Vellykket praktik

– Efter otte ugers vellykket praktik har vi netop ansat Tha Kahr i en seks måneders periode, hvor Frederikshavn Kommune supplerer op med lønstilskud og to ugentlige dage på sprogskole, fortæller Torben Farum, der driver en bedrift med 1200 søer. Han er anden generation på gården i Syvsten, som han overtog i 2001.
– Vi har en udfordring med at rekruttere tilstrækkelig kvalificeret og ikke mindst stabil arbejdskraft. Jeg har syv medarbejdere i stalden, og de fleste er udlændinge. Vi betaler naturligvis overenskomstmæssig løn, og vi er glade for vores udenlandske medarbejdere, som er utroligt stabile. Mange af dem er typisk lidt ældre og dermed mere voksne end danske landbrugselever, påpeger Torben Farum.

Socialt medansvar

– Mange af de udenlandske medarbejdere i danske stalde er studerende, som er ude for at skaffe sig praktisk erfaring på et dansk landbrug. De er her i en kortere periode og rejser så hjem igen. Jeg forestiller mig, at mange af de flygtninge, der kommer til Danmark, vil kunne erstatte vores nuværende udenlandske medarbejdere, fordi de ønsker at slå sig ned i Danmark. Derved kan dansk landbrug tage et socialt medansvar, for flygtningene vil blive godt integreret, og de vil blive selvforsørgende og dermed skatteborgere i kommunen, gør Torben Farum opmærksom på.
Tha Kahr er kristen burmeser og har arbejdet som elektriker i sit hjemland. Han flygtede til Danmark for fire-fem år siden, men da det stadig kniber med det danske sprog, går han sideløbende på sprogskole.

Glad for fast løsning

– Jeg har været rigtig glad for at arbejde hos Torben Farum, og jeg er meget glad for, at vi nu har fundet en mere fast løsning, så jeg kan blive her på gården i yderligere seks måneder, smiler Tha Kahr.

Landbruget stiller sig til rådighed

LandboNord har aftalt med kommunerne i Vendsyssel, jobcentrene og ISS Jobudvikling, at de i fællesskab skal gøre en indsats for at skaffe flygtninge i praktikforløb på landbrugsbedrifter i området.
– Det er vores klare fornemmelse, at mange af LandboNords medlemmer gerne vil have flygtninge som praktikanter i staldene. Det er ikke afgørende for ansættelse, at den pågældende har erfaring fra landbruget, men det er nødvendigt, at medarbejderen som minimum er mødestabil. Nogle opgaver kan sagtens løses, selv om man ikke er uddannet landmand, påpeger foreningskonsulent i LandboNord, Kia Klostergaard Gaardlund, der gerne hjælper jobcentrene med at finde interesserede landmænd til at tage imod flygtninge.

Positive alliancer

Samarbejdet mellem kommuner og jobcentre er blot ét af flere områder, hvor LandboNord gerne indgår i positive alliancer. Landboorganisationen var således naturlig deltager på den første udgave af verdens første folkemøde om natur i Hirtshals. Desuden har LandboNord indledt et tættere samarbejde med DOF, Dansk Ornitologisk Forening.
– Landmænd er i høj grad vildtforvaltere, og derfor indgår vi selvfølgelig gerne i et samarbejde med en organisation som DOF, fordi vi mener, at vi i virkeligheden har de samme interesser, understreger Kia Klostergaard Gaardlund.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here